Den demografiske udvikling i Tyskland


Den demografiske udvikling i Tyskland har stor betydning for danske virksomheder,

der søger medarbejdere til det tyske marked. Tyskland kæmper med en befolkning,

der bliver ældre og alt for små nye årgange, der kan opveje den trend. 1971 var

den sidste årgang, hvor der i Tyskland var et overskud på fødselsbalancen - set i

relation til hvor mange indbyggere der døde.


På trods af de kraftigt nedadgående fødselstal, har befolkningstallet i Tyskland ligget

ret stabilt på ca. 83 mio. indbyggere de senere år. Det skyldes flere faktorer, blandt

andet er levetiden i dag længere end for 50 år siden, men den væsentligste faktor er,

at Tyskland i de senere år har haft en betydelig indvandring af flygtninge.


I den sammenhæng vil man måske mene, at indvandringen kan skabe balance i

demografien og opveje de faldende fødselstal. Så enkelt er regnestykket imidlertid

ikke når vi betragter medarbejdernes kvalifikationer. Specielt på områderne sprog og

kultur er der en udfordring. De mennesker som er født og opvokset i Tyskland kan

sproget og er fortrolige med kulturen. Invandrere skal typisk lære begge dele.


Det tyske sprog er for mange en stor udfordring, men nødvendigt. Det skyldes den

tyske lov hvor "Amtssprachegesetz" regulerer kommunikationen med det offentlige og

bestemmer at både mundtlig og skriftlig kommunikation med alle tyske myndigheder

skal være på tysk. I schleswig Holsten er der en speciel undtagelse på grund af det

danske mindretal og enkelte andre forbundslande som Hamburg tilbyder engelsk i

flere offentlige myndigheder. Mange tyske myndigheder, herunder skattevæsenet og

retssystemet kræver dog tysk sprogbrug. Derfor er kontrakter i Tyskland også på tysk

og langt de fleste af de medarbejdere som vi søger, skal beherske det tysk sprog på

forhandlingsniveau (læs mere herom i artikel om kommunikation i Tyskland).


Kampen om medarbejdere i Tyskland

Hos Exact Recruitment mærker vi i Tyskland en tiltagende kamp om medarbejdere,

i takt med, at de små årgange for alvor er begyndt at indtage arbejdsmarkedet.


Nedenstående tabel anskueliggør udviklingen og viser meget tydeligt, at situationen

forværres når årgangene fra 2001, med et INDEX på 75 eller derunder, begynder at komme på arbejdsmarkedet. Kampen om de nye medarbejdere øges endnu mere.


I 2025 fylder årgang 1970 55 år og årgang 2000 fylder 25 år.

I 2022 voksede den tyske befolkning med 1,3 % (+1 122 000 personer). I 2021 voksede den kun med 0,1 % (+82 000 Personen). Væksten i 2022 skyldes indvandring af 1 455 000 personer. I 2021 lå indvandringen på 329 000 personer. Væksten i indvandringen i 2022 skyldes primært flygtninge fra Ukraine.


I 2022 døde der i Tyskland 327.000 flere mennesker end der blev født. I 2021 døde

der 228 000 flere mennesker end der blev født.


Kilde: data er hentet fra "Statistisches Bundesamt". Diagram er udarbejdet af

Exact Recruitment. INDEX 100 er med baggrund i 1971 som i Tyskland var det sidste

år med et lille overskud på fødselsbalancen (47.773 flere fødsler end dødsfald).

AltersStatistik 2023 Grafik


*   *


     Har du spørgsmål angående rekruttering af medarbejdere i Tyskland eller

     tysksprogede medarbejdere i Danmark, så kontakt os.

BildProfilSteen3ohneHintergrund
BildProfilMartin2ohneHintergrund
Exact ViereckLogoFarbig

Martin Larsson

Headhunter, direktør, partner


Kiel/Eckernförde, Tyskland


mobil: +45 3020 1389 (DK)

mobil: +49 173 5161 438 (D)

e-mail: ml@exactrecruitment.com









Steen Toftegaard Poulsen

Headhunter, direktør, partner


Bremen/Hamborg, Tyskland


mobil: +49 172 422 1004


e-mail: stp@exactrecruitment.com