Lønberegning i Tyskland

Når danske virksomheder ansætter nye medarbejdere i Tyskland, har de ofte

spørgsmål vedrørende beregningen af de samlede lønomkostninger. Dette skyldes,

at den tyske beregningsmodel er en del anderledes end den danske, hvilket kan føre

til misforståelser og uventede lønomkostninger - især ved ansættelse af den første

medarbejder på det tyske marked.

Når lønnen aftales med en ny medarbejder i Danmark, er beløbet stort set identisk

med virksomhedens samlede lønudgift for den pågældende medarbejder. Med danske

øjne betragter vi den aftalte løn som en "bruttoløn", der inkluderer de sociale ydelser,

da disse efterfølgende trækkes fra lønnen baseret på en trækprocent.

I Danmark er det helt naturligt, at der ikke skal tages særskilt hensyn til de sociale

ydelser, men i Tyskland ser beregningen noget anderledes ud, og den er umiddelbart

også noget mere kompliceret end den danske beregningsmodel.

I Tyskland betaler arbejdsgiver forskellige sociale ydelser ud over den løn, der aftales

med medarbejderen. Dette inkluderer blandt andet bidrag til sygesikring, plejesikring,

pension og arbejdsløshedsforsikring. Disse ydelser beregnes individuelt og lægges

derefter oveni den aftalte løn med medarbejderen og betegnes "Lohn-/Nebenkosten".

Nogle af disse ydelser har et beløbsmæssigt loft, hvilket betyder, at der ikke på forhånd

kan regnes med en enkelt fast procentsats af den aftalte løn. De nøjagtige ydelser

udregnes individuelt, og den samlede procentsats varierer derfor, når vi efterkalkulerer

den samlede lønudgift baseret på den aftalte løn. Andelen af "Lohn-/Nebenkosten"

falder procentuelt i takt med et stigende lønniveau på grund af det nævnte

beløbsmæssige loft for nogle af de sociale ydelser.

Eksemplerne nedenfor illustrerer dette og kan med fordel benyttes til budgettering.